God jul og godt nytår

Ja folkens nu er det snart slut med 2008, det år hvor verden næsten gik under i form af finanskrise og rulende skandaler i aviser og nyheder. Men året havde også noget godt i sig, det var i dette år vi for første gang nogen sinde kunne opleve en farved mand ved navn Obama løfte trufæet og kalde sig selv for USA´s første sorte Præsident. Hvad det nye år har til vente, ja det ved vi ikke endnu men vi må først lige vente til den 1.1-2009 for at finde ud af det… Så indtil da GOD JUL OG HAV EN REGTIG GODT NYTÅR. HO HO HO

Paradiset findes i Rønde

Første gang jeg hørte navnet Rønde, troede jeg at det var en forstads by til Rønne. Min søster havde ringet og sagt at der var et tilbud om at tage på Højskole ophold der. Jeg tænkte, skal jeg bruge 3 uger af min sommerferie på højskole opholde, et sted hvor jeg næsten ikke ved hvor ligger. Jeg tænkte og tænkte, til sidst besluttede jeg mig for at skrive mig op på sommercamp.

Da jeg kom ud til byen, blev jeg budt velkommen af en ko, som stod i en afspærret grund den så på mig og sagde muuuuuu. Jeg tænkte, nej hvad har jeg dog rodet mig selv ud i. Jeg gik omkring 2km op til den nærmeste tankstation og spurgte om vej til Rønde Højskole, det var en sød ung dame der viste mig vej. Jeg gik og gik til jeg til sidst kom op til en skrå drejning. Jeg gik ned af den lille vej, da jeg endelig var nede så jeg 3 personer som stod og hyggesnakkede. De 3 personer så meget forskellige ud. Den ene var høj sort håret og lignede en perker, den anden var tynd høj og lignede en som man skulle tro var lige kommet fra Hawaii med langt hår og havde en surfer attitude. Den tredje var en ung smuk dame som jeg synes var lidt for bredskuldret. Jeg blev vist op til mit værelse af surfer gutten som jeg senere fandt ud af hed Nikolai. Han var meget flink og sagde at hvis jeg havde brug for noget skulle jeg bare finde ham, det må da ikke være så svært tænkte jeg så. Da klokken så blev 16:00 gik jeg over til sprængvandet for at se hvem der var kommet. Der var ikke mange men lidt efter lidt blev der fyldt op med mennesker. Så var det at jeg så en sød, pæn og livlig ældre dame. Hun lignede lidt Audrey Hepburn i filmen Always. Hun kom og satte sig ved siden af mig, og begyndte at spørger om min historie og hvorfor jeg var kommet til Rønde Højskole. Vi havde en hyggelig samtale. Lidt efter lidt blev pladsen omkring sprængvandet fyldt op til randen af mennesker. Der var mennesker fra næsten hele verdenen, både sorte og hvide, afrikaner og asiater, man skulle næsten tro at vi var en stor FN delegation som skulle på sommercamp i Rønde. Den første uge forløb meget stille og roligt, vi lærte hinanden at kende og talte her og der. Hver morgen kl. 9 nul dut skulle vi mødes i dagligstuen for at høre om dagens plan. Der var mange af os som kom forsendt her og der, men det forstyrrede ikke undervisningen særlig meget. Da det så blev lørdag, fik vi til opgave at lave mad. Vi blev inddelt i nogle grupper som vi så der skulle diskutere hvad vi ville lave. I den gruppe som jeg var i bestemte vi os for at lave pandekager, mens man i køkkenet kunne lugte et hav af variationer af mad. Efter at have lavet mad satte vi os alle sammen og begyndte på at tag os af retterne. Der var et hav af muligheder kebab, ris, grøntsager, pandekager, o.s.v. Så blev var første uge forbi og i løbet af den uge var det kommet et ansigt mere i gruppen. Uge nummer 2 var forløb meget stille og roligt, der var også kommet nogle andre mennesker til stedet, de havde nok ikke den samme fut i kedlen som os fra sommercamp men det var stadig meget hyggelig at tale med dem. De personer som var kommet havde visdom, erfaring og lærdom som vi sommercampere ville høre om. I den anden uge fik vi lært to nye lære at kende den ene hed Kenneth som var en enorm god samfundsfags lære. I hans klasse talte vi om mange samfunds relateret sager som fx: Landet Danmark, samfundet i DK, og hvorfor det skulle gå så galt med Nassar Khadars nyalliance det fik vi meget sjov ud af. Den anden hed Asser og var Historielære, i hans klasser fik vi en hurtig gennem gang af den danske historie. Han var sådan en at hvis han begyndte på at tale kunne hverken gud eller hvermand stoppe ham. I den uge blev der også holdt nogle foredrag som vi og kunne høre på, fx: var der en psykolog fra Århus universitet som kom og fortalte os alle om unges mistrivsel, det var meget spændene at høre på. Uge nummer 2 var også den uge hvor vi som sommercampere fik lov til at diskutere etik med de andre kursister, hvor man kom til at høre hvad den anden mente et emne, det var både sjovt og lærerigt. Da så den uge var ved at komme til ende, tog vi på safari tur, det var både sjovt og spændene at se de forskellige dyr gå rundt i det fri. Det sjove ved safari var også det at vi prøvede at sejle i kano to og to. Jeg var en elendig styrmand så da jeg kom til at stå alene i en kano var det at jeg fik assistance af de andre til at komme i land enden jeg faldt i vandet, men andre var ikke så heldige som jeg. Da den nye uge kom, kom der også nye ansigter. Blandt dem var der børn og børnefamilier, der kom og tidligere Højskole elever som var kommet for at hjælpe med, til at få hele hverdagen til at køre.

Denne uge var noget for sig for og fremmest fordi det var den sidste uge vi skulle være der, på grund af at der også var andre unge som vi kunne tale med. Efter planen skulle vi til Aros kunstmuseum onsdag som ligger i midten af Århus. Det gjorde vi så, vi kom ind der og fik lov til at se rundt omkring, det var en stor oplevelse at komme der ind. Der var mange ting at se, man kunne fx: se malerier fra guldalderen, og op i gennem tiden til nutiden kunst, det var meget fascinerende at se på efter at have set på kunst gik mig og nogle andre drenge rundt i byen. Da vi så endelig kom hjem var vi næsten alle helt udkørte, så der var ikke mange der ville komme til Assers historie time. Da det så blev fredag var det at vi fik lov til at låne to rum hvor vi kunne have en festmiddag med det der fulgte med.

Ja, så kom det uungålige dagen hvor vi skulle hjem, vi havde nok alle den samme følelse i os, danm hvorfor gik det hele så hurtigt. Vi havde pakket vores ting og sager i fredags og nu var det bare om at sige farvel. Da jeg skulle tage bussen til Århus fulgtes jeg sammen med 6 andre som også skulle den samme jeg som jeg. Vi stod af ved bus stationen og gik omkring 100m til togstationen. Da vi kom der til var det at 3 af dem jeg fulgtes med skulle købe billetter, der var en som bi sagde farvel til ved busterminalen. Den sidste tid vi havde sammen brugte vi på at reflektere det vi havde lært de vidunderlige 3 uger. Til aller, aller sidst tog vi toget og sagde på gensyn til hinanden.

 

Disse 3 uger har været one in a life time oplevelse, ikke kun for mig men også for alle andre som har spillet en rolle i at få sommercamp til at fungere, tusind tak til jer alle sammen, og et speciel kæmpe stort tak til forstander Ole Kamp, som har gjort det muligt for os anden generations indvandrer til at føle som med spiller i det danske samfund.                                         

 

 

Kom de nogen side hjem

dd1_copy0.jpg

Dungeons and Gragons, ja vi kan nok huske serien fra slutningen af 80´erne. Det som serien handlede om var, at en gruppe unge som bestod af, Hank, Sheila, Presto, Diana, Eric, og den helt unge Bobby bliver suget ind i en tredimentionel portal som føre dem til en anden verden, hvor de så møder en baby enhjørning Uni, som Bobby kommer til at holde af. Denne rejse til den anden verden sker, mens de er i gang med at prøve en forløftelse. Denne begivenhed ser vi i starten af alle afsnit. Vi får ikke nogen baggrunds viden om hoved personerne. Hvad de laver? Hvor de fra? Hvordan er deres familie status? O s v. Hvis vi nu ser på, hvordan det går disse 6 unge i denne nye verden, ser det ikke godt ud. De bliver ustandselig jaget af dæmoner og troldmænd som hele tiden prøver på at forhindre disse 6 unge i at nå hjem til deres verden. Men på vejen har de en form for orakel ved navn Dungeon Master. Han kommer oftest i begyndelsen af filmene og giver de unge en opgave de skal løse, opgaven som han giver dem indeholder næsten også en vej hjem til deres verden. Men hver gang slår det fejl for de 6 unge lige i det sidste øjeblik. Men hvad er det der slår fejl hver gang? Ja til det er der 2 faktorer der spiller ind, for det første, er det som om de 6 unge hele tiden tænker på andre end sig selv. For det andet, er der det at hver gang der kommer en mulighed tag de den ikke. Det var nok de faktorer der gjorde at netværket måtte lukke og slukke for serien efter kun 4 sæsoner og inden de 6 unge egentlig nåede hjem. Når man så som seere følger med i serien kan man ikke komme til at føle lidt efterladt i ødemarken, også kommer alle de spørgsmål frem. Kom de egentlig hjem? Hvem hjælp dem? Hvilke forhindringer måtte de overgå for at nå hjem?

En verden sat op

I denne her video ser vi i starten et lykkeligt par, som finder hinanden. Pigen fortæller om hvordan de mødtes, og hvilke forventninger hun havde til ham. Men som vi drager videre ind i musikvidioen, ser vi en flok teknikkere finjustere sættet. De gøre alt for at få senen til at se rigtigt ud.

“Du skal stå der”

“lidt mere makeup”

“lys”

Mens alle disse justeringer finder sted ser vi en fustration bygger op omkring parret. Man kan også høre det i sangerens stemmetone af hvor meget hun trænger til at være alene med sin mand. Man skulle næsten tro at det var virkeligheden hun prøvede på at beskrive. Det med at kærligheden bliver sat på pause.

først er der skat der skal betales derefter

kommer svigermor

så har man gutterne på besøg

så til sidst er der næsten ikke plads til at kærligheden kan blomstre.      

Respekt for andre kulturer og religioner

world_religion2.gif

 

Ens kultur og religion er noget man er født ind til og ikke kan løbe fra. Når en fremmede kommer til et land hvor man har en helt anden kultur og religion, så er det at personen skal indrette sig efter de forhold og regler som det nye land har. Men hvad nu hvis den tilrejsendes kultur eller religion bliver gjort til grin eller hånet på en eller anden måde, hvad skal han/hun så stille op? Vi i Danmark har fået lært at det er ok at gøre grin af andre kulturer og religioner. Men hvornår skal vi i DK indse, at vi lever i en globaliseret verden og at, det vi laver her i landet kan komme til at røre andre en anden sted i verdenen? Denne form for uansvarlighed og egoistiske holdning over for andre religioner fik vi alle at se sidste år hvor nogle færmøse tegninger af profeten Mohammed (fred være med ham) bliv offentlig gjort af Jyllands Posten. Her så vi hvordan vores popularitet styrt dykkede og det danske flag bliv brændt og trampet på. Hvorfor kan vi i Danmark ikke forstå, at der også er andre her i verdenen end os, og hvorfor kan vi heller ikke forstå at det vi gør, vil få konsekvenser?

Måske skulle vi her i Danmark prøve på at lære andre kulturer og religioner, så den tilrejsende kan føle sig hjemme og forstå, at Danmark er et land hvor man også tager hensyn til andres kulturer og, at man stædig kan have det sjovt.

Rige og kendte

cat051.jpg

Justin Timberlake, Bill Gates, Puff Dady, ja jeg kunne blive ved. Hvem er alle disse personer? Ja det er dem vi er kommet til at forgude bare på grund af, at de har noget som vi andre ikke har, og det er berømmelse. Disse mennesker har også den opfattelse af, at de er bredere end os andre dvs. at de har en opfattelse af at de er over mennesket og vi er dem de kan misbruge og spytte på. For ikke så lang tid siden var det at Justin Timberlak gav koncert i Skandinavien. Da han var færdig med sin optræden var det at han gik tilbage til sit hotel. Da han kom derhen var der nogle unge der ikke havde fået nok af stjernen. Der var det, at Justin besluttede sig for, at lege overlegen og begyndte at spytte og råbe skændsels ord imod de unge fans. Men helt erlig, hvor selvglade er de. De tror virkelig at de ejer deres fan og, at de bare kan spytte på dem. Virkeligheden er den at de lever af deres fan dvs. at hvis der ingen fan var, var de helt almindelige mennesker som os.

Så næste gang lad være med at forgude en person. For du er meget mere vidunderlig end den du prøver på at forgude.

Kærlighed vs ære

together.jpg

Kærlighed og ære 

Vi ser flere og flere eksempler på den ældgamle kærligheds drama historie om Romeo og Julie som ender dramatisk. Og om hvordan kærlighed kan komme til, at skabe sure miner og dermed også koste liv.

Hvorfor skal kærlighed gøre ondt? Nogle familier har stadig den opfattelse af, at alt skal gå efter deres forudsætninger og forventninger, og at hovedpersonen intet har at sige. Denne form for hævn har vi mange eksempler på her i Danmark også og jeg har prøvet at skitsere nogle drabshændelser, som er sket igennem en årrække.

 

1: 1997

En 20-årig pige bliver stranguleret og halshugget af sin egen bror, fordi pigen ikke ville leve i et tvangs ægteskab med sin fætter. Hele episoden

sker foran familie medlemmerne. 

 

2: 2002

En kun 14-årig irakisk pige bliver fundet drivende på Præstø havn. Her var det, at faderen mente, at pigen levede for dansk.

 

3: 2005

En 18-årig pakistansk pige bliver brutalt myrdet af sin bror lige udenfor Slagelse station. Det siges, at mordet bliv bestilt af pigens fader og, at broren førte den ud i livet.

 

Men nu sker det igen, heldigvis ikke i Danmark men i et sted hvor man allerede har nok at se til.

 

4: 2007

En 17-årig kurdisk pige ved navn Dua Khalil, bliver banket og stenet ihjel af lokal befolkningen. Grunden til dette brutale overfald var, at pigen var blevet set sammen med en sunni muslimsk dreng. Pigens religion var Yazidi.  

Her kommer min eget analyse/syn om disse fire hændelser: 

  1. I det første tilfælde, mener jeg, at broren seriøst havde brug for, at blive låst inde i en psykiatrisk afdeling fordi, at man da ikke kan tvinge et familiemedlem til, at blive i et ægteskab som er arrangeret. Det som broren også gjorde galt var, at han overgav sig til sine frustrationer.

  1. I dette tilfælde med faderen og datteren, synes jeg at faderen kunne have lyttet til datteren lyttet til hvad hun havde at sige, og hvis faderen ikke kunne overbevise pigen skulle han bare have ladet datteren leve sit liv. Men det som faderen ville have kunne godt have taget tid og derved skulle faderen have haft lidt mere tålmodighed og set det hele i en langvarig proces og ikke en der skulle ændres her og nu.

  1. Her er det så her hvor vi ser Romeo og Julie scenariet, hvor vi har en dreng og en pige fra to forskellige kulturer, som bliver forelsket i hinanden. Derefter bliver de opdaget og en af den mister livet. Hvordan kan man vende denne her billede fra, at være en tragedie til, at være en lykkelig slutning eller start på en lykkelig familie? Ja, det kan man næsten ikke fordi, at familien stadig går rundt med den opfattelse af, at alt hvad der sker udenfor familiens fire mure er strafbart og skal straffes med døden. Her er det så, at jeg mener, at kærlighed er noget den enkelte selv har ret til at bestemme hvem han eller hun vil dele med. Derved skal de andre familie medlemmer blande sig helt uden om. Kærlighed mellem to personer burde kunne sprede glæde hos familie medlemmerne og ikke had. Det skal ikke være sådan at kærlighed skal kunne gøre ondt eller slippe et kærligheds forhold.

  1. Her har vi så næsten en gentagelse af punkt 3. men forskellen er bare, at i denne her eksempel spiller religion en væsentlig hovedrolle. Pigen blev som sagt banket og stenet ihjel fordi, hun var blevet set med en sunni muslimsk dreng. Overfaldet på pigen skete i dagslys hvor der var en flok af mænd som førte pigen til et bestemt sted. Det var der, mændene begyndte at stene og banke pigen ihjel. Der var mange andre personer til stede, men de gjorde intet de filmede det hele på deres mobil. Der var også nogle politi folk som stod og kiggede på uden at reagere. I denne her tilfælde mener jeg, at der var mange der kunne havet stoppet denne brutale og nådesløse gerning. Men der var kun en fælles faktor ved denne mængde mænd og det var HÆVN. HÆVN for at pigen ikke havde underordnet sig religionens principper som er udledt af kulturel tankegang. HÆVN for at pigen havde levet sit liv og HÆVN for, at pigen havde fundet kærligheden.